Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chris Smalling fortryder ikke skifte fra de trygge rammer i Manchester United

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
23.05.2020 Kl. 15:49
Den 30-årige engelske forsvarsspiller Chris Smalling var i overskud i Manchester United, og derfor blev han før sæsonen lejet ud til italienske Roma.

Chris Smalling har formået at genoplive sin karriere i Roma, hvor han har bidraget med stærke præstationer i hjertet af det italienske midterforsvar.

Englænderen var før lejeopholdet til Roma blevet en overskudsspiller i Manchester Uniteds forsvar, og han var ikke selv klar til at sidde på bænken, hvorfor han søgte et lejeophold i en anden klub.

Den tidligere Fulham-forsvarer har spillet 21 gange i Serie A for Roma, hvor han har scoret to gange og assisteret ved mål to gange, og han fortryder absolut ikke sit skifte til det italienske i bytte for de trygge rammer i Manchester United.

– Nogle engelske spillere har taget springet til udlandet, men ikke mange. Det var en udfordring, jeg var klar til at tage. Jeg er en person, der helt klart lever efter ikke at fortryde noget.

– Jeg kan lide nye ting ude af min komfortzone, og jeg kan lide at vise folk, at alt er muligt.

Smalling har været rygtet til Roma i et permanent skifte i stedet for det nuværende låneophold, som slutter i slutningen af juni.

 

Annonce