Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chilwell til Robertson: Jeg vil være verdens bedste venstreback

Af Sebastian Bagger
02.12.2019 Kl. 18:11
Leciesters venstreback har angiveligt haft en lang snak med Liverpools venstreback.

Hvad har Ben Chilwell og Andy Robertson til fælles? De er begge fremragende venstrebacks. Og så deltog de også begge i Trent Alexander-Arnolds fødselsdagsfest tilbage i november.

Her havde de sig en lang snak, og Leicester-forsvaren har nu afsløret lidt af, hvad snakken gik på. Afsløringen kommer i et skriv, som englænderen har lavet til The Players Tribune:

– Jeg vil være verdens bedste venstreback.

– Det føles godt at sige det. Det føles også muligt, prøv bare at se på en mand som Andy Robertson i Liverpool.

– Det er en fantastisk historie ikke? Næsen lige som mig, han har skubbet sig selv udover sine grænser, og nu er han en af verdens bedste, skriver Chilwell, og uddyber yderligere om Robertson:

– Jeg havde en god snak med ham for et par måneder siden til Trent Alexander-Arnolds fødselsdags-fest.

– Jeg snakkede en del med Andy, og fortalte ham, at han er klasse, og han sagde det samme til mig.

– Det var ret cool at snakke med ham, og prøve at forstå den måde han tænker om fodbold. Det betød meget for mig.

Både Chilwell og Robertson har noteret sig for et enkelt mål i denne sæson. Førstnævnte kan derudover skrive fire assists på statistikken, mens sidstnævnte har fem.

Annonce