Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chiellini: Kane er på samme niveau som Messi og Ronaldo

Af Pelle Rigtrup
13.02.2018 Kl. 16:32
Juventus' Giorgio Chiellini lovpriser Tottenhams Harry Kane forud for de to holds møde i Champions League.

Giorgio Chiellini og resten af Juventus' defensiv skal i aften forsøge at holde Premier Leagues topscorer, Harry Kane, fra fadet, når Tottenham kommer på besøg i Champions League.

Kane har tidligere udtalt, at han ser frem til at møde Chiellini igen, da han er en af verdens bedste forsvarsspillere, og den italienske midtstopper har da også kun ros tilovers for englænderen: 

– Kane er nu blandt verdens bedste spillere. De seneste år har han scoret mange mål, og i min optik er han på samme niveau som Ronaldo, Messi og Neymar.

– Han er uerstattelig, og jeg er sikker på, at Tottenham vil gøre alt for at holde på ham. 

Chiellini og Kane mødtes for første gang tilbage i 2015 i en venskabskamp mellem Italien og England, og allerede dengang vidste Chiellini, at den unge englænder var noget særligt: 

– Han var allerede en af de bedste angribere dengang. Folk havde snakket meget om ham, og han er siden da bare blevet endnu bedre. 

Tottenham-angriberen har i denne sæson scoret 32 mål i 33 kampe, men det bliver ikke nemt at få bolden i nettet mod Juventus, som endnu ikke har indkasseret ét eneste mål i 2018. 

Annonce