Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas transferkarantæne: Lampard forventer afklaring inden for få dage

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
03.12.2019 Kl. 16:52
Chelseas manager Frank Lampard forventer, at den internationale sportsdomstol (CAS) vil komme med resultatet af Chelseas appel meget snart i forhold til den transferkarantæne, klubben har i øjeblikket.

Frank Lampard havde ikke mulighed for at forbedre sit Chelsea-mandskab med indkøb denne sommer på grund af en transferkarantæne.

Chelsea har oprindeligt også karantæne fra at købe spillere i januar, men klubben har appelleret sagen, og CAS er dermed i gang med at tage stilling til, om Chelseas karantæne ophæves før tid.

Frank Lampard ved ikke, hvad udkommet bliver, og derfor venter han på CAS’ afgørelse, som han forventer kommer inden for få dage, før han planlægger, hvad der skal ske i januars transfervindue, skriver Independent.

Lampard svarede dette, da han blev spurgt, hvornår han forventer at få resultatet af appellen.

– Meget snart, dage tror jeg.

– Jeg har ikke hørt mere, så jeg vil forbeholde mig dommen, før jeg bestemmer mig, hvad vi gør i transfervinduet, sagde Frank Lampard.

På trods af et nederlag til West Ham i weekenden, har Chelsea fået en god start under manager Frank Lampard på trods af de manglende indkøb i sommer. De skal onsdag aften forsøge at besejre Aston Villa på Stamford Bridge.

 

Annonce