Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas bestyrelsesformand vil gøre alt for at beholde Hazard

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2018 Kl. 10:45
Bruce Buck, Chelseas bestyrelsesformand, insisterer på, at klubben vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at beholde Eden Hazard.

Eden Hazard har selv indrømmet, at han nogle dage vågner op og har lyst til at skifte til Real Madrid, mens han andre dage hælder mere til at blive hos Chelsea.

I sidste ende er det op til belgiske stjerne, som har kontraktudløb med The Blues efter næste sæson, om han tager springet til til Spanien eller ej, men Chelsea bestyrelsesformand, Bruce Buck, insisterer på, at klubben vil gøre alt for at beholde stjernespilleren – og han er optimistisk over udsigterne.

– Enhver Chelsea-fan i London og verden rundt elsker Eden Hazard, og han er ikke kun en stor fodboldspiller, men en god fyr, siger Buck til BeIN Sports.

– Vi vil have ham til at blive, og vi vil gøre, hvad det kræves af os for at overtale ham til at blive.

I sommeren smuttede Hazards landsholdskollega, Thibaut Courtois, til netop Real Madrid, mens Chelsea nægtede at sælge Hazard i samme ombæring. 

Annonce