Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne droppet: "Sørgeligt"

Af Emil Plovgaard
02.05.2022 Kl. 07:51
Det vrimler ikke med spilletid for 23-årige Christian Pulisic fra Chelsea - det har hans far nu reageret på.
23-årige Christian Pulisic har været inde og ude hos Chelsea-mandskabet i indeværende sæson.
 
Det er blevet til syv mål og fire oplæg i 34 kampe i denne sæson, men langt fra alle har amerikaneren fået fuld spilletid i.
 
I weekenden var han endnu engang placeret på bænken, og her blev det blot til 22 minutters spilletid mod Everton, i en kamp som The Blues tabte med 0-1.
 
Nu har Pulisic' far, Mark Pulisic, reageret på de manglende minutter i benene til sin søn. 
 
– Den sørgelige ting er, at han elsker klubben, sine holdkammerater og London… og han putter hele sin sjæl i det for at være professionel, skriver Marc Pulisic på sin Twitter-profil.
 
Tweetet er siden blevet fjernet.
 
Pulisic kom til Chelsea i vinteren 2019. Amerikaneren har en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.
 
Chelsea møder Wolves på hjemmebane på lørdag i klubbens næste Premier League-kamp.

Annonce