Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-spiller er åben for skifte til anden Premier League-klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2019 Kl. 15:42
Mateo Kovacic nyder sit ophold i England og vil gerne forlænge det - hos Chelsea eller en anden klub.

Hvis ikke Chelsea kan eller vil hente lejesvenden Mateo Kovacic på en fast transfer til sommer, så er den kroatiske midtbanespiller klar på at skifte til en anden Premier League-klub i stedet.

Det skriver spanske Marca.

Kovacic, der er udlejet fra Real Madrid sæsonen ud, nyder angiveligt livet i England og Premier League så meget, at han ikke ønsker at vende tilbage til den spanske kongeklub, hvor spilletiden var begrænset.

Midtbanespilleren skulle være fint tilfreds med at repræsentere Chelsea.  Det store problem er bare, at et skifte potentielt er blevet umuligt, efter FIFA idømte The Blues en transferkarantæne i de to kommende transfervinduer.

Marca skriver dog, at adskillige andre Premier League-mandskaber skulle have udvist interesse i kroaten, som derfor har valgt at se tiden an. 

Annonce