Annonce
Annonce
Annonce
Chelsea mister stortalent til Bristol City
Jay Dasilva, der har været en del af Chelseas ungdomsafdeling siden 2012, skifter til Bristol City, som han var udlånt til i den forgangne sæson.
Chelsea er omfattet af en transferkarantæne i det forestående transfervindue, og derfor kan enhver spillerafgang, som klubben måtte løbe ind i, få konsekvenser for spillertruppens bredde i den kommende sæson.
En sådan spillerafgang er her til aften blevet bekræftet, da Jay Dasilva – som i den forgange sæson var på udlån i Bristol City – har underskrevet en fire-årig kontrakt med selvsamme klub.
Bristol City har aktiveret en klausul i deres lejeaftale med Chelsea, som gjorde det muligt at købe Dasilva fri af sin kontrakt i Chelsea – en kontrakt, der ellers løb til sommeren 2021.
Annonce