Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea klar med parade før Tottenham-kamp

Af Daniel Sichlau
26.07.2021 Kl. 15:30
Chelseas Champions League-trofæ skal ud og luftes inden træningskamp mod Tottenham

Flere af Chelseas fans er formentlig allerede i gang med at tælle ned til onsdag i næste uge, når de skal på stadion igen.

Her vil klubben nemlig afholde en mindre parade inden en planlagt træningskamp mod Tottenham. Det skriver Sky Sports.

Paraden er selvfølgelig en forsinket en af slagsen efter klubbens Champions League-triumf i slutningen af maj måned, hvor Manchester City blev besejret i Champions League-finalen.

Det hele bliver dog en kende anderledes end vi normalt er vant til, da paraden finder sted inde på selve Stamford Bridge. Her vil en spiller præsentere trofæet for de mange tusinder af fans inden opgøret mod Spurs.

Hvilken spiller der får æren af at præsentere trofæet for mange fans er endnu uklart, men mon ikke det hele bliver festligt, uanset hvem der får tjansen.

 

Annonce