Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea kan nu sælge billetter igen - i begrænset omfang

Af Emil Plovgaard
23.03.2022 Kl. 19:08
Reglerne er blevet lempet for Chelsea, men der hersker fortsat stramme krav.
Den engelske regering har nu gjort det muligt for Chelsea at sælge billetter igen, og det betyder, at Real Madrids tilhængere vil være at finde til kvartfinalen i Champions League på Stamford Bridge.
 
Det skriver nyhedsbureauet AP.
 
Chelsea har ellers været bandlyst fra at sælge nye billetter, efter at Roman Abramovich tidligere på måneden blev sanktioneret for sin tætte forbindelse til Ruslands præsident, Vladimir Putin.
 
Et dokument, som AP er kommet i besiddelse af, viser, at Champions League-billetter nu kan blive solgt igen.
 
Chelsea kan sælge billetterne, men vil ikke være i stand til at modtage pengene fra salget, skriver nyhedsbureauet.
 
Chelsea kan dog fortsat ikke sælge nye billetter til klubbens hjemmekampe i Premier League, men udefans kan nu købe billetter.
Annonce