Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea i problemer: Sigtelser på vej

Af Morten Bruun Jørgensen
28.02.2024 Kl. 09:58

I 21 måneder har der været en Premier League-undersøgelse mod Chelsea i gang, og den er nu ved at nå til vejs ende. 

Ifølge The Times forventes det, at Chelsea kommer til at blive sigtet for flere forseelser, der fandt sted under Roman Abramovich’ tid som ejer i klubben. 

Da Clearlake Capital med Todd Boehly i spidsen for alvor gik i gang med overtagelsen af Chelsea, opdagede de hemmelige betalinger, hvoraf mange var relateret til transfers, og det blev rapporteret til Premier League. 

Siden da har Premier League været i gang med at undersøge sagen, som ikke har fået særlig meget omtale. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvilken form for straf Chelsea kan risikere.

I sommeren 2023 indgik UEFA og Chelsea et forlig vedrørende sagen. Her endte Chelsea med at skulle betale 75 millioner kroner.

Derudover er Chelsea også i stor fare for at overtræde Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler, som er det gamle Financial Fair Play, til næste sæson. 

Faktisk mener Stefan Brorson, som tidligere har arbejdet som finansiel rådgiver hos Manchester City, at Chelsea bliver sigtet for overtrædelser af reglerne næste sæson. Det siger han til The Times. 

En lignende melding kommer fra en af verdens førende fodboldøkonomer i form af Kieran Maguire. 

Chelsea fastholder dog stædigt, at klubben ikke er i fare for at overtræde reglerne. 

Pochettino er overbevist: Bliver ikke fyret

Annonce