Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-boost: Lille giver profiler en pause i skæbnekamp

Af Pelle Rigtrup
10.12.2019 Kl. 13:21
Ifølge Daily Mail har Lille planer om at spare flere profiler i aftenens opgør mod Chelsea.

Chelsea skal vinde aftenens opgør mod Lille i Champions League for at være sikre på at gå videre, men sådan forholder det sig ikke for franskmændene. 

De har således allerede udspillet deres rolle i turneringen, og ifølge Daily Mail vil man kunne se det på deres startopstilling i aftenens kamp. 

Her vil franskmændene spare flere profiler, da de allerede på fredag skal møde Montpellier i den hjemlige liga. 

Får Daily Mail ret, vil det være et stort boost for Chelsea, som på forhånd er udråbt til favoritter hjemme på Stamford Bridge. 

Den engelske avis oplyser ikke, hvem der potentielt kan blive sparet, men et godt bud kunne være topscorer Victor Osimhen, der scorede til 1-1 i det omvendte opgør. 

Annonce