Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Championship-boss: Vil gerne se Brentford-stjerne i Liverpool

Af Jeppe Augustsen
10.06.2021 Kl. 08:21
Formanden for Championship-klubben, Peterborough United, vil meget gerne se Ivan Toney i Liverpool.

I sidste sæson nettede Ivan Toney hele 33 gange i 52 kampe for Brentford i sidste sæson og havde en stor andel i oprykningen til Premier League.

Brentfords danske sportsdirektør, Rasmus Ankersen, udtalte efter oprykningen, at han var overbevist om, at Ivan Toney spiller for dem næste sæson, men det håber Darragh MacAnthony ikke.

Darragh MacAnthony, der er formand i Peterborough United, er stor fan af Liverpool, og han ser gerne den engelske angriber på Anfield.

– Jeg er Liverpool-fan og kender til spillerne. Jeg ville være meget glad, hvis Liverpool hentede Ivan Toney. Ham ville jeg uden tvivl tage foran Divock Origi, siger Darragh MacAnthony ifølge Anfield Watch.

– Liverpools back laver indlæg med stor kvalitet, og jeg kan lige forestille mig Ivan være afslutter på dem. Han er kun 24-25 år og er ikke i sin bedste alder endnu, lyder det fra Darragh MacAnthony.

Annonce