Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech: Jeg spiller for min fremtid i Arsenal

Af Mads Bye Marboe
19.09.2018 Kl. 14:04
Petr Cech har mindre end 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Arsenal og erkender, at han lige nu spiller for sin fremtid i klubben.

Petr Cechs kontrakt med Arsenal udløber efter denne sæson, og London-klubben hentede denne sommer en konkurrent til målmandsposten i form af Bernd Leno.

Tjekken er dog startet inde i sæsonens første fem kampe, og han erkender, at han lige nu spiller for sin fremtid i klubben.

– Jeg er i gang med det sidste år af min kontrakt, så jeg går ud fra, at det afhænger af mine præstationer, hvordan jeg spiller, og hvor fit jeg er igennem sæsonen. Vi får at se, hvad der sker efterfølgende, siger han ifølge London Evening Standard.

Bernd Leno forventes at starte torsdagens Europa League-kamp mod FC Vorskla, men Cech har ingen problemer med købet af den nu tidligere Leverkusen-keeper.

– Når du henter nye spillere, gør du det for at forbedre truppen og gøre den mere konkurrencedygtig, og Bernd er her, træner hver dag og forsøger at få pladsen i startopstillingen, og det sikrer, at alle i målmandsgruppen er på tæerne hele tiden. Jeg skal ikke bare sørge for, at træneren vælger mig i weekenden, men også at han fortsætter med at vælge mig.

– Målmandssituationen er kompliceret, fordi kun en af os kan spille, så konkurrencen er stor, og lige nu spiller jeg og forsøger at gøre mit bedste, og jeg håber, at træneren er tilfreds med mine præstationer. Jeg har altid haft fantastiske målmænd – David Ospina var fantastisk, og lige så var Carlo Cudicini og Hilario – som har presset mig og sikret, at jeg er klar.

Cech og co. har lukket ni mål ind indtil videre i denne sæson.

Annonce