Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech fortæller hele historien: Et brækket ben gjorde mig til målmand

Af Jeppe Augustsen
24.08.2016 Kl. 09:25
Petr Cech fortæller, at han som 10-årig brækkede sit ben, og det resulterede i, at han besluttede sig for at blive målmand.

Petr Cech løftede i går sløret for, at han havde skrevet under på en kontrakt med Puma.

Til lanceringen blev han spurgt om en masse ting – heriblandt hvornår han startede med at stå på mål. Her fortæller han, at faktisk startede som venstre kant, men blev senere målmand, fordi de to målmænd, som hans hold havde, ikke mødte op til kamp.

– Jeg ville gerne være målmand, men det var i ishockey. Da jeg startede med at spille fodbold, var jeg venstre kant eller midtbanespiller, siger Cech.

– Da jeg var otte år, skulle vi spille kamp, og her kom vores målmand ikke. Vi havde en anden målmand, men han kom heller ikke. Vi skulle jo have en, og så sagde jeg: "Jeg gør det i én kamp", for at se, hvad forskellen var.

– Jeg gjorde det godt, og dagen efter til træning kom en af trænerne hen og sagde, at han gerne ville have, at jeg skulle fortsætte som målmand, mens en anden træner ville have mig ud i marken. Så de diskuterede frem og tilbage. Vi indgik et kompromis, og i de næste to år var jeg både målmand og markspiller.

– Jeg brækkede mit ben, da jeg var 10 år og var ude i fire måneder eller måske mere. Jeg kunne ikke løbe, men jeg kunne øve mig i at gribe bolde. Derefter blev jeg målmand, slutter han. 

Annonce