Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cavani tæt på United-forlængelse - nu kommer Berbatov med advarsel

Af Emil Plovgaard
02.05.2021 Kl. 09:34
El Matador nærmer sig en forlængelse på Old Trafford, men Dimitar Berbatov mener, begge parter skal tænke sig godt om.
Edinson Cavanis kontrakt med Manchester United udløber, når denne sæson afrundes.
 
Men nylige skriverier sender den uruguayanske angriber tæt på en kontraktforlængelse med De Røde Djævle.
 
Det forventes, at El Matador, som Cavani også kaldes, snart vil udfylde et stykke papir, der vil binde ham til Old Trafford frem til sommeren 2023.
 
Inden da bør Manchester United og Ole Gunnar Solskjær dog være opmærksomme på en bestemt ting, mener den tidligere angriber i klubben, Dimitar Berbatov.
 
– Edinson Cavani har endnu en gang bevist sin kvalitet hos United. Han er den type spiller, der ved, hvordan man scorer, skaber rum og ikke er selvisk, lyder det flatterende fra Berbatov ifølge Manchester Evening News.
 
– Det er en svær situation. Cavani ved, at han er 34 år, og fra tid til anden, vil han have brug for at hvile sin krop. Hvis han er glad for at blive brugt som rotationsspiller, tror jeg, han vil blive.
 
– Hvis han har andre planer om et anderledes kapitel i sin karriere, så vil han sige: "Tak for alt, jeg har gjort min del, nu er det på tid at skifte videre.," mener Berbatov.
 
– Ingen kan sige ham imod, for han har gjort sit arbejde fortræffeligt, mens han har været i klubben, siger bulgareren.
Annonce