Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick var sønderknust: Fabregas forhindrede Arsenal-skifte

Af Jeppe Augustsen
10.10.2018 Kl. 09:54
Michael Carrick fortæller, at en fantastisk præstation af Cesc Fabregas i Community Shield-opgøret mod Manchester United tilbage i 2004 satte en stopper for hans skifte til Arsenal.

I 2004 skiftede Michael Carrick fra West Ham til Tottenham, og to år senere tog han turen til Manchester United.

Det kunne dog have endt med et skifte til Arsenal i 2004, men en pragtpræstation af Cesc Fabregas satte en stopper for skiftet.

I et stort interview med The Times fortæller Michael Carrick, at West Bromwich, Portsmouth og Everton viste interesse i 2004, men Arsene Wenger var også interesseret – og Michael Carrick havde sat sig for et skifte til Arsenal.

– Jeg sad i Arsene Wengers hus og nev mig selv i armen. Kunne dette virkelig ske? Arsenal! Var jeg tæt på et skifte til The Invicibles, som netop havde vundet mesterskabet uden at tabe? Vi snakkede i en time om fodbold. Arsene Wenger og Arsenal skulle spille Community Shield i den kommende weekend, og alligevel sad han med mig i en time, så han må være interesseret i mig. Wenger sagde: " Nu skal Community Shield-opgøret overståes, og så snakkes vi ved mandag", siger Carrick til The Times og fortsætter:

– Søndag var jeg hjemme og så Arsenal – mit kommende hold – mod Manchester United. Jeg så, at Cesc Fabregas – en dreng på 17 år – starte på Patrick Vieiras plads. Fabregas spillede en fantastisk kamp, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg var derhjemme og ventede på opkaldet for at arrangere detaljerne til næste dag. Jeg kunne ikke vente.

– Men jeg ventede og ventede, og opkaldet kom aldrig. Næste dag skulle jeg i stedet møde op i West Ham. Så fik jeg fortalt af David, som havde fået et opkald, og jeg kunne se, at det ikke var godt: "Jeg er ked af det. Manageren (Wenger, red.) har sagt, at de ikke har brug for dig. Han tror på Fabregas. Jeg er ked af det, men handlen er gået i vasken". Fabregas' præstation ændrede hans holdning.

– Jeg var sønderknust, da jeg havde sat mig for et skifte til Arsenal og spille med talentfulde spillere. De havde afvist mig, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, lyder det fra Michael Carrick.

Annonce