Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick: Én City-spiller var skyld i skænderi i spillertunnelen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2018 Kl. 07:20
Særligt én, unavngiven Manchester City-spiller var skyld i, at temperamenterne toppede efter Manchester Citys 2-1 sejr på Old Trafford sidste sæson.

Manchester City havde allerede kurs mod mesterskabet, da klubben dog til Old Trafford for ti måneder siden og vandt lokalderbyet mod Manchester United 2-1.

Med sejren skabte de blå fra Manchester et hul på 11 point i tabellen til de røde, hvilket, ikke overraskende, førte til højlydte jubelscener og fejring i omklædningsrummet efterfølgende.

I Michael Carricks nye bog, Between The Lines, fortæller Manchester United-spilleren om, hvordan Manchester United-spillerne blev så provokerede af sejrsfejringen, at temperamenterne var ved at koge over.

– Vi havde brug for en sejr for at holde trit med City, men deres sejr på Old Trafford satte os et skridt tilbage. City havde en fantastisk sæson, kredit, hvor kredit skal gives. Følelsesmæssigt var spillerne helt oppe og ringe efter kampen, og City fejrede sejren i deres omklædningsrum, hvor lyden derfra nemt kunne høres i den snævre korridor, skriver Carrick i sin bog.

Carrick havde dog ikke noget problem med, at City fejrede sejren, men en række andre Manchester United-spillere følte, at lokalrivalernes larm var mere rettet mod dem end en fejring mellem holdkammerater.

– Nogle af vores gutter følte, at larmen nedad korridoren var rettet mod us, snarere end at City-spillerne fejrede internt. Én af deres spillere fejrede mere, end vi syntes, han skulle, så der var en kort udveksling af meninger midt i korridoreren, men det var altsammen ret harmløst, skriver Carrick.

Flere medier berettede kort efter kampen, at episoden havde været mere end bare lidt harmløs.  Express skrev blandt andet, at Mourinho havde fået kastet mælk på sig, da han bad Manchester City-spillerne om at skrue ned for musikken, mens Mikel Arteta angiveligt blødte fra ansigtet efter et større skærmydsel mellem 20 spillere – men nu er Express ikke ligefrem det mest troværdige medie i England, så det skal tages med et gran salt.   

Annonce