Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carraghers drøm: Denne PL-stjerne ville jeg hente til Liverpool

Af Jeppe Augustsen
25.01.2022 Kl. 09:06
Jamie Carragher har udpeget den Premier League-spiller, han helst så skifte til Liverpool.

Det lader til at blive et stille transfervindue for Liverpools vedkommende.

I stedet forbereder Merseyside-klubben sig på sommerens transfervindue, hvor det forventes, at der bliver investeret stort.

Da det ikke bliver til nogen signings i dette transfervindue bliver Jamie Carragher spurgt af Gary Neville i en Transfer Special på Sky Sports, hvilken Premier League-spiller han ville hente til Liverpool i dette transfervindue, hvis der var frit valg på alle hylder. Her kom svaret prompte.

– Kevin De Bruyne. Han er en af de bedste spillere i verden. I de seneste 3-4 år har han været den bedste midtbanespiller i Premier League, siger Liverpool-legenden til Sky Sports.

– Folk siger, at Liverpool mangler kreativitet, og det er en smule hårdt sagt, fordi de får deres kreativtet fra mange andre steder på banen. Men Kevin De Bruyne er bare sensational, lyder det fra Jamie Carragher.

Annonce