Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Sarri har gjort Chelsea til det nye Arsenal

Af Rasmus Bendrup
10.02.2019 Kl. 18:24
Jamie Carragher er alt andet end imponeret af Maurizio Sarri ved Chelsea-roret.

Maurizio Sarri og Chelsea tabte i dag hele 6-0 til Manchester City, som ingen problemer havde med at slå The Blues med tenniscifre.

Det er noget, som den tidligere Premier League-profil Jamie Carragher er alt andet end imponeret af, og han mener, at det er Chelseas værste præstation i mands minde.

Han fortæller ligeledes, at Maurizio Sarri er skyld i, at Chelsea er det nye Arsenal med tanke på at Arsenal tidligere havde store problemer mod topholdene i en lang periode.

– Jeg har kaldt nogle af Chelseas præstationer for en skændsel, men det her er dog det værste. Hvis man kigger på Sarri lidt over halvvejs inde i sin første sæson, så er det værste jeg kan sige, at han har lavet Chelsea om til det nye Arsenal, lyder det fra Carragher ifølge the Mirror.

– Det Arsenal-hold, som blev lammetævet i de sidste syv-otte år, når de spillede imod topholdene på udebane, fordi de bare var for svage. Det siger man aldrig om Chelsea uanset hvad der sker, men de har været svage. Vi ser på et virkelig svagt fodboldhold her, vurderer Liverpool-legenden.

Annonce