Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher revser Arsenal: De bliver kun dårligere

Af Jeppe Augustsen
12.02.2018 Kl. 21:45
Jamie Carragher er langt fra imponeret af Arsene Wenger & Co.

Jamie Carragher langede ud efter Arsenal i slutningen af sidste sæson, hvor han kaldte Arsenal-spillerne en flok kujoner efter et 0-3-nederlag til Crystal Palace.

– Hvilken far vil have, at deres døtre skal tage én af dem med hjem? De smider det hele på jorden, de kujoner. Fra top til bund – denne klub er ikke godt kørende, lød det fra Carragher.

Nu slår Liverpool-legenden igen fast, at han langt fra er imponeret af Arsene Wengers tropper.

– Jeg har altid sat spørgsmålstegn ved Arsenals mentalitet, men jeg har altid troet, at de var gode nok. Jeg sætter stadig spørgsmålstegn ved deres mentalitet – er de gode nok? Lige nu bliver de kun dårligere og dårligere. De bliver hvertfald ikke bedre, siger Carragher til Sky Sports.

– Det var måske lidt hårdt af mig at kalde dem kujoner, men statistikkerne bakker mig op – 21 point i 26 udekampe er pinligt for et hold, der bør være med i toppen af engelsk fodbold, slutter Carragher.

Annonce