
Selvom det måske gør ondt, bliver Jürgen Klopp nødt til at lave en taktisk ændring, hvis han vil sikre sig, at Liverpool ikke slutter på en skuffende femte-sjetteplads i denne sæson. Det mener både Gary Neville og Jamie Carragher.
For med sine vante startere ude med skade og en række urutinerede afløsere i deres sted er det på tide, Klopp dropper sin høje forsvarskæde og genpresset højt på banen.
- Måske skal Liverpool forsøge at stille sig længere tilbage og prøve det i en kamp eller to. Jeg ved, det ikke passer til Klopps Liverpool-DNA, men når man spiller to centrale midtbanespiller eller to uprøvede spillere i bagkæden, så bliver man nødt til at beskytte dem mere, siger Neville i sin egen podcast, Gary Neville Podcast.
- Jeg tror, de bliver nødt til at prøve noget nyt, for ellers risikerer de at gå fra vindere af Champions League og Premier League til femte- eller sjettepladsen.
Sådan ser Carragher også på tingene.
- Defensivt bliver de nødt til at skubbe holdet 10 meter længere tilbage. Lige nu har Kabak problemer tidligt i sin Liverpool-karriere på grund af den høje forsvarskæde. Liverpool stod heller ikke så højt, da Klopp først kom til klubben og forsvarerne stadig hed Toure, Sakho, Skrtel og Lovren, siger Carragher.
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Stryger kostede point: Klub sætter fans på plads
- Færdig efter Jon Dahl-kritik: Det er en lettelse
- Medie: Tre byer kan miste EM-værtskab
- Nul kampe: Dansk klub udlejer omtalt angriber
- Opstillinger: SJE dropper profil efter "episode"
- LIVE: Kan Lyngby stille noget op mod FCM?
- Opstillinger: FC Midtjylland ryster posen i Lyngby