Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher er sikker: Dét har kostet Erik ten Hag jobbet

Af Jeppe Augustsen
22.04.2024 Kl. 22:41

Det var bestemt ikke uden drama, da Manchester United bookede en billet til FA Cup-finalen efter en sejr over Coventry.

De Røde Djævle var foran med hele 3-0 med 20 minutter igen, men Coventry formåede på mirakuløs vis at vende kampen til 3-3.

Kampen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her trak Erik ten Hags tropper det længste strå.

Men kampforløbet har fyldt overskrifterne, og det er netop den kamp, som ender med at koste Erik ten Hag jobbet. Det tror Jamie Carragher.

– Jeg tror, at dette resultat lige har kostet Erik ten Hag jobbet. Det tror jeg virkelig, siger Jamie Carragher til Sky Sports.

– Det er bare dårlig præstation efter dårlig præstation. Det omklædningsrum er nok det mest pinlige af slagsen efter at have vundet så stor en kamp.

– Den sejr kan man ikke bare fejre. Måske kan de vinde finalen, men jeg kan ikke se nogen fremgang.

– Det er en mands job, vi snakker om, men jeg kan bare ikke se, at ejerne kigger på hele situationen og kan se noget positivt ved det. Jeg kan ikke se det, lyder det fra Premier League-legenden.

Der florerer allerede rygter om, at INEOS & Co. kigger efter en afløser, og det kan meget vel blive Thomas Tuchel. Læs mere om det her.

Læs også: Avis: Højlund har klaget over holdkammerat

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce