Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher er rystet: Jeg har aldrig set disse 5 Liverpool-stjerner i så dårlig form

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2021 Kl. 09:15
Jamie Carragher er bekymret over Liverpools fald i standard.

Jamie Carragher føler, at Liverpools titelforsvar er ved at glide ud af hænderne op klubben, og det skyldes i den grad, at adskillige bærende kræfter nærmest samtidigt har ramt en dårlig formperiode.

Torsdag førte det til et højst overraskende nederlag til Burnley på Anfield, det første i 69 kampe på eget græs, og Carragher kan ikke erinde at have set det nuværende Liverpool-hold i ligeså dårlig form, som de er i lige nu.

– Jeg kan ikke husket noget tidspunkt, hvor dette Liverpool-hold har været i så dårlig form. Fronttrioen og begge fullbacks, alle fem, er ikke i nærheden af deres bedste. Det er ikke kun dét, at de ikke scorer. Det er det generelle spil også. Man så det med Salah, som løb direkte ind i forsvarsspillerne tre eller fire gange, sagde Carragher til Sky Sports.

Det er nu fire Premier League-kampe siden, at Liverpool sidst scorede, og Carragher har sjældent set et hold, som har sænket sine standarder så meget.

– Dette hold bragte titlen tilbage til Liverpool, men de bedste af klubbens hold gennem tiden har holdt en høj standard år efter år. Klopp forsvarer sine spillere, men lige nu ser det ud til, at titlen er ved at forsvinde væk fra dem. De har været så dårlige, og det er svært at se så mange spillere være i så dårlig form som nu, fortalte Carragher.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

Annonce