Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: City-Liverpool er det største rivalopgør i engelsk fodbold

Af Emil Plovgaard
08.04.2022 Kl. 08:38
Jamie Carragher skriver i fredagens klumme i The Telegraph, at opgøret mellem Manchester City og Liverpool er det største rivalopgør i engelsk fodbold.
– Glem alt om Manchester United mod Arsenal. Dette er første gang, at de to bedste hold er de to bedste i hele verden. 
 
Sådan indleder Liverpool-legenden Jamie Carragher sin klumme i fredagens udgave af The Telegraph.
 
Længere nede i klummen skriver Carragher, at Liverpool mod Manchester City er blevet det største, mest intense og mest kvalitetsfulde rivalopgør i engelsk fodboldhistorie.
 
– Mens jeg skriver dette, kan jeg høre uenige Manchester United-, Arsenal- og Chelsea-tilhængere, som vil argumentere imod dette.
 
Carragher mener ikke, at fortidens store opgør mellem Manchester United og Arsenal kan følge med, fordi sidstnævnte ikke var betydningsfulde nok i en europæisk sammenhæng.
 
Det mener han til gengæld, at både Manchester City og Liverpool er anno 2022.
 
– Liverpool og City kan anno 2022 sætte flueben ud for ethvert kryds. De er iblandt de bedste hold til nogensinde at optræde i engelsk fodbold, og legendariske trænere leder dem. De er foran alle andre i hele landet. Pep Guardiola og Jürgen Klopp er endda iblandt verdens bedste trænere, fordi de har hævet barren i forhold til, hvad der kræves for at vinde Premier League. 
 
– De er allerede i gang med at skrive nye klubrekorder. Meget bliver skrevet om Liverpools jagt på fire trofæer i denne sæson, men hvad med Citys forsøg på at tangere Manchester Uniteds treble i 1999, spørger Jamie Carragher.
 
– Det er gået ubemærket hen, at City er favoritter til at vinde Premier League, Champions League og FA Cup. Hvorfor? Fordi Liverpool altid er en bedre nyhedshistorie, siger Carragher.
 
"Det største rivalopgør i engelsk fodbold" finder i Premier League sted på søndag, inden de to mandskaber mødes på Wembley i FA Cuppen om en uge. Måske venter der endnu et opgør mellem de to mandskaber i Paris i maj, hvis begge avancerer til Champions League-finalen? Hvem ved.

 

Annonce