Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff-manager bejler til Chelsea-stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2018 Kl. 13:32
Cardiff forsøgte at leje Tammy Abraham i Chelsea. Nu forsøger klubben i stedet at få fat i talentfulde Ethan Ampadu.

I dag er det Ethan Ampadus 18 års fødselsdag, og Chelsea-talentet er opsat på at få sin chance hos the Blues.

Det kan dog vise sig at være yderst vanskeligt, for der er hård konkurrence på London-klubbens førstehold, som han indtil videre har spillet syv kampe for. Det kan derfor ende op i, at han bliver en af de mange spillere, som Chelsea udlejer hver sæson.

Og der er interesse fra en anden klub.

Forud for weekendens kamp mellem Chelsea og Cardiff udtalte Neil Warnock sig positivt om Ethan Ampadu.

– Jeg synes, han er klar til at spille i Premier League, ligesom jeg syntes, at Tammy var. Jeg synes, det ville være to gode spillere. Jeg vil snakke med nogen i Chelsea om en ting eller to, siger Cardiff-manageren ifølge Goal.

Tammy Abraham var længe i søgelyset hos Cardiff men endte i stedet med at blive udlejet til Aston Villa.

Annonce