Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton-anfører: Vi er indstillet på at kæmpe til det sidste

Af Søren Nørgaard
20.04.2019 Kl. 11:20
Brigthon kæmper for at blive i Premier League og med nederlaget til Cardiff er det nu rigtig tæt i bunden af rækken.

Brigthon havde muligheden for at få luft til nedrykningsstregen, da de tirsdag spillede mod Cardiff, der ligger under stregen. The Seagulls formåede dog ikke at vinde kampen, som i stedet endte med sejr til Cardiff. Det betyder også, at afstanden mellem de to klubber nu er reduceret til to point.

Brigthon-anfører Bruno erkender, at situationen ikke er god, men han slår samtidig fast, at han og holdkammeraterne fortsat har skæbnen i egne hænder.

-Vi er nødt til at være realistiske. Vi er i krig for at overleve i Premie League og vi er klar til at kæmpe. Vi har stadig det hele i vores hænder og det har jeg også sagt til mine holdkammerater. Vi har brug for lidt flere point og så skal vi nok overleve, siger han til klubbens hjemmeside.

Bruno har været en del af Brighton-mandskabet siden 2012 og han er imponeret over, hvor meget klubben har rykket sig de sidste syv år:

– Det har været en lang rejsen siden min ankomst og vi er nået langt. Jeg ved godt, at vores fans vil have os så højt op i tabellen som muligt, men de er også realistiske. Lige nu handler det om at få sig etableret i Premier League og så bygge på derefter. Nu har vi fokus på næste kamp, hvor vi går efter at vinde, slutter Bruno.

Brighton skal lørdag eftermiddag på besøg hos Wolverhampton.

Annonce