Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford får rekordbud afvist

Af Redaktionen
26.01.2022 Kl. 22:18
Brentford har fået et rekordbud på Brennan Johnson afvist, forlyder det.

Der arbejdes på at styrke truppen hos Brentford, men danskerklubben møder udfordringer.

For ifølge den velinformerede The Telegraph-journalist John Percy har Brentford fået et rekordbud på Brennan Johnson afvist af Nottingham Forest.

Og forlydningerne går på, at Championship-klubbens bestyrelse var enige om at afvise tilnærmelsen fra Brentford, som de nu opfatter som et overstået kapitel.

Den 20-årige waliser har i denne sæson scoret syv gange og lavet fem assists i 28 kampe i den næstbedste række fra sin position på den offensive del af midtbanen.

Brentford har tidligere haft stor succes med at hente spillere i The Championship, men det ser altså ikke ud til, at klubben får fingrene i den lovende Nottingham Forest-profil trods et stort bud.

I øjeblikket er Brentfords transferrekord på £13,5 millioner for købet af Kristoffer Ajer i Celtic.

Annonce