Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford-dansker sammenlignes med Busquets

Af Redaktionen
16.10.2021 Kl. 14:47
Thomas Frank sammenligner nu Christian Nørgaard med Barcelonas Sergio Busquets.

For nogle uger siden sagde Thomas Frank, at Christian Nørgaard næsten kunne gå ind og erstatte Fabinho på Liverpools hold, og nu storroser Brentford-træneren igen sin danske midtbanespiller.

Forud for weekendens opgør mod Chelsea har Thomas Frank således sammenlignet Christian Nørgaard med spanske Sergio Busquets, der i en årrække har domineret den defensive midtbane hos Barcelona.

– Jeg synes, han har nogle af de egenskaber, der skal til for at spille på topniveau på den position. Altså lidt ligesom Fabinho eller Busquets, og jeg ved godt, det er store, store navne at sammenligne med. Men han er enormt rolig, spiller bolde fremad og lukker de her berømte omstillinger ned, siger Frank til bold.dk.

– Det er derfor, jeg synes, at nogle gange er forskellen mellem spillere ikke så stor. Jeg synes, Christian er fantastisk.

Nørgaard, der har scoret en gang i sæsonen, er startet på banen i samtlige Premier League-kampe denne sæson.

Annonce