Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League overvejer regelændring

Af Emil Plovgaard
14.03.2022 Kl. 07:31
Reglen kan blive ændret, lyder meldingen fra Daily Mail.
Fem udskiftninger er igen på tapetet over overvejelser i Premier League frem mod den kommende sæson, hvor regelændringen kan effektueres.
 
Således skriver Daily Mail, at det forventes, at emnet er på dagsordenen i forbindelse med den årlige generalforsamling i Premier League i juni.
 
Denne tirsdag er der endvidere samtaler mellem de forskellige Premier League-kaptajner for at afveje holdningen til den mulige regelændring.
 
Flere ligaer har, efter corona, gjort det muligt at benytte sig af fem udskiftninger, men indtil videre har det i Premier League kun været muligt at foretage tre af slagsen.'
 
Premier League tillod rent faktisk fem udskiftninger, da ligaen igen startede op i juni 2020 efter tre måneders dvale som følge af coronapandemien, men i sidste sæson blev det igen ændret tilbage til tre.
 
Nogle af de mindre klubber i Premier League er af den overbevisning, at det vil give en urimelig fordel til de bedste klubber, i og med, at de har bredere trupper.
 
Jürgen Klopp er tilhænger af idéen om fem udskiftninger.
 
– Vi spillede søndag, onsdag, lørdag og tirsdag. Det er et helt elendigt program.
 
– Hvis vi kan foretage ændringer, så gør vi det. Hvis vi ikke kan, så gør vi ikke. Det er naturligt, at vi igen går efter at få fem udskiftninger indført, lød det fra tyskeren.

 

Annonce