Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League-klubber i u-vending - stemmer for ny regel

Af Emil Plovgaard
30.03.2022 Kl. 10:37
Premier League-klubberne stemmer angiveligt for den nye regel på et møde i morgen, torsdag.

Tidligere på måneden kunne det lovgivende organ i fodboldverdenen, IFAB, bekræfte, at reglen om de udskiftninger ikke længere var på en midlertidig basis.

Fra og med næste sæson indføres reglen nemlig permanent – efter at den første gang blev vedtaget i maj 2020 for at lette presset på et stramt program efter coronapandemien.

Premier League har indtil videre ikke benyttet sig af de fem udskiftninger, men det kommer man til fremover.

Oprindeligt var det ikke planen, at klubberne ville stemme for, men den engelske avis, The Times, erfarer nu, at det altså alligevel er tilfældet.

Således vil klubberne stemme for, at reglen indføres permanent på et møde, der vil finde sted i den engelske hovedstad, London, i morgen, torsdag.

Det er især de mindre klubber, der har beklaget sig over, at reglen vil blive gjort permanent, idet storklubberne menes at have en fordel qua deres bredde.

Opdateres…

Annonce