Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Palace-stjerne udtages til det engelske landshold - for første gang

Af Emil Plovgaard
17.03.2022 Kl. 13:39
Crystal Palace-stjernen står foran sin debut for The Three Lions.
OPDATERING: Gareth Southgate har netop udtaget sin landsholdstrup. Marc Guehi er med. Se hele truppen her.
 
Crystal Palaces Marc Guehi har fået sin første engelske landsholdsudtagelse til A-truppen nogensinde.
 
Det kan The Athletic afsløre.
 
21-årige Guehi har imponeret for Palace i indeværende sæson, hvor han har etableret sig som en nøglespiller på Patrick Vieiras mandskab.
 
Guehi har spillet 16 kampe på det engelske U21-landshold, så han ved godt, hvad det vil sige at trække den hvide trøje over hovedet.
 
Guehi har – indtil i dag – også kunnet repræsentere Elfenbenskysten, som netop England møder i en venskabskamp senere på måneden. Inden den kamp møder Southgates tropper Schweiz på Wembley lørdag 26. marts.
 
Gareth Southgate udtager sin trup til de to venskabskampe klokken 15 dansk tid.
Annonce