Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: FIFA vil oprette nyt transfervindue pga. krigen

Af Jeppe Augustsen
07.03.2022 Kl. 13:30
FIFA har i sinde at etablere et nyt transfervindue pga. krigen mellem Rusland og Ukraine.

Rusland har invaderet Ukraine, som har konsekvenser verden over.

Det gælder også på fodboldscenen, hvor den ukrainske liga er blevet suspenderet, mens udenlandske spillere i de russiske ligaer flygter. 

Af den grund vil FIFA nu etablere et nyt transfervindue, der vil gøre det muligt for udenlandske spillere – som ellers er juridisk bundet af kontrakter i ukrainske og russiske klubber – at bryde deres kontrakter for en stund med deres pågældende klubber for at spille et andet sted. Det erfarer både The New York Times og L'Equipe.

Beslutningen vil påvirke omkring 100 spillere, hvor disse spillere som udgangspunkt kan skrive kontrakter med nye klubber frem til den 30. juni. 

FIFPro, som repræsenterer professionelle fodboldspillere verden over, har bedt FIFA om at lade udenlandske spillere forlade Rusland på permanent basis, men det gælder midlertidig for udenlandske spillere i Ukraine.

FIFA lader dog ikke til at tillade permanente transfers, og det forlyder, at de udenlandske spillere, som vil forlade russiske klubber, skal vende tilbage efter den 30. juni. Herefter kan de skifte i det normale sommertransfervindue.

Det forventes, at der kommer en udmelding omkring det allerede denne mandag.

Det nævnes ikke, hvordan det vil kunne lade sig gøre ifm. registrering, da man i Premier League-klubbernes tilfælde har registreret den trup, som er tilgængelig i de resterende ligakampe.

Annonce