Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-sponsor sætter samarbejde på standby

Af Emil Plovgaard
17.03.2022 Kl. 12:04
Chelsea-sponsor har valgt at sætte samarbejde på standby.

Endnu en Chelsea-sponsor har besluttet at stoppe deres marketingsaktiviteter.

Der er tale om bettingselskabet Parimatch.

– Efter at have overvejet situationen, har vi besluttet os for at pause alle marketings- og brandkampagner med klubben, hvori Parimatchs logo og brand indgår, skriver selskabet i en meddelelse ifølge fodboldredaktør for Daily Mail, Sami Mokbel.

I sidste uge kom det frem, at telegiganten 3 også havde besluttet sig for at stoppe samarbejdet.

Rusland har mødt international fordømmelse, efter at landet invaderede Ukraine den 24. februar, og det er blandt andet gået ud over Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich.

Således er Abramovich blevet sanktioneret af både den engelske regering og EU, hvilket betyder, at hans vestlige aktiver reelt set er fastfrosset.

På banen har Chelsea dog taget de omkringliggende omstændigheder med ophøjet pande. Mod Norwich i torsdags vandt man 3-1, og onsdag aften avancerede man til kvartfinalerne i Champions League.

Annonce