Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Det engelske fodboldforbund sigter Guardiola

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2018 Kl. 16:14
Pep Guardiola kan risikere at blive straffet af det engelske fodboldforbund, som har åbnet en sag mod Manchester City-manageren.

Det er ikke tilladt at bære noget tøj, som symboliserer en politisk besked.

Det er en regel, som spillere og managere i Premier League er klar over. Alligevel har Pep Guardiola gennem længere tid båret et gult bånd på sit tøj.

Det gule bånd, som har været synligt under flere Premier League-kampe, symboliserer en støtte til Cataloniens uafhængighed, og dermed overtræder det reglerne i Premier League.

Det engelske fodboldforbund skriver nu på deres hjemmeside, at de har sigtet Manchester City-manageren for overtrædelse af FA’s tøj og reklameregler.

Pep Guardiola har indtil mandag den 5. marts klokken 19.00 til at svare på sigtelsen fra FA.

Annonce