Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brandvarm brasilianer: Solskjær øjner kantspiller

Af Jeppe Augustsen
17.11.2019 Kl. 15:44
Ole Gunnar Solskjær har set sig varm på Matheus Pereira, der er udlejet til West Bromwich.

Vinterens transfervindue nærmere sig med hastige skridt, og det sætter gang i transferrygterne.

Én af de klubber, som i den grad bliver kædet sammen med flere spillere, er Manchester United, og nu rygtes et nyt navn til Old Trafford.

Daily Mirror erfarer, at Ole Gunnar Solskjær har et rigtig godt øje til Matheus Pereira, der har imponeret for West Bromwich i denne sæson.

Den 23-årige brasilianer er ejet af Sporting Lissabon, men blev i sommer udlejet til The Baggies, hvor han efter 14 kampe står noteret for tre mål og ni assists i Championship.

West Bromwich kan dog gøre skiftet permanent til sommer ved at udnytte deres købsoption på £8,25 millioner.

Annonce