Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bournemouth-stjerne er næstbedst: Kun Sterling er farligere

Af Michael Christiansen
20.09.2019 Kl. 18:45
Callum Wilson er en af de englændere, der har været involveret i allerflest mål.

I Bournemouth er angriberen Callum Wilson efterhånden et temmeligt interessant aktiv.

På listen over de englændere i hele Premier League, der har været involveret i flest mål i denne sæson og sidste med, ligger han på andenpladsen.

27-årige Callum Wilson scorede i sidste sæson 14 mål for Bournemouth og stod for ni assists. I denne sæson har han allerede lavet tre mål. Det betyder, at han totalt har været med i 26 kasser på de to sæsoner.

Han deler andenpladsen med Jamie Vardy fra Leicester. De to overgås kun af landsmanden Raheem Sterling, der, via sine 17 mål og 10 assists sidste sæson og fem mål i denne, er oppe på at have en fod med i hele 32 mål for Manchester City.

Lige i hælene på de tre englændere er Tottenhams Harry Kane, der står noteret for at have del i 25 mål i alt siden starten på 2018/19-sæsonen.

Annonce