Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bournemouth-manager usikker på Frasers fremtid

Af Pelle Rigtrup
22.11.2019 Kl. 15:57
Eddie Howe ved ikke, om Ryan Fraser fortsætter i klubben efter denne sæson.

Med syv mål og 14 assists var Ryan Fraser brandvarm i sidste sæson, og selvom han endnu ikke har ramt samme niveau i indeværende sæson, er han angiveligt en ombejlet herre. 

På rygtebørsen har der været snak om interesse fra Liverpool, og Bournemouth-manager Eddie Howe erkender, at han ikke ved, om Fraser fortsætter i klubben, når hans kontrakt udløber til sommer:

– Det er op til ham selv at vurdere, hvad han skal gøre. Vi ville elske, at han blev her, men lige nu gælder det bare om at få det bedste ud af ham i resten af sæsonen, siger Howe ifølge Daily Mail.

– Vi har haft samtaler med ham, hvor vi har forsøgt at overtale ham til at blive, men lige nu holder han alle muligheder åbne. 

Den skotske offensivspiller kom til Bournemouth i 2013 fra Aberdeen. 

Annonce