Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boateng takkede nej til United i telefonsamtale med Mourinho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.09.2018 Kl. 10:00
Jerome Boateng ringede José Mourinho op for at forklare sine årsager til ikke at skifte til Manchester United denne sommer.

Flere medier berettede i løbet af sommeren inden transfervinduets lukketid, at Manchester United forsøgte at hente Jerome Boateng til Old Trafford.

Det har den tyske midterforsvarer nu selv bekræftet i et interview med Bild, hvori Boateng også forklarer sine årsager til at takke nej til United – og hvordan han viderebragte beskeden til José Mourinho via telefonen.

– Jeg har tilbud fra Manchester United og Paris Saint-Germain, og jeg overvejede dem, fortæller Boateng.

– Ikke fordi jeg ville forlade Bayern München overhovedet. Det var ikke en udvej, men snarere spændingen ved en ny udfordring. Jeg føler mig helt tilpas i Bayern, som er en af de største klubber i verden, forsikrer Boateng.

Derfor valgte han som bekendt at forblive i den tyske storklub og takke nej til tilbuddene fra England og Frankrig, men det blev gjort på pæn manér.

– Jeg ringede til José Mourinho og fortalte ham, at jeg var beæret over interessen og takkede ham. Jeg forklarede ham også, hvorfor jeg valgte at blive i Bayern. Det er svært at forlade klubben. Alt skal falde på plads, hvis man vil overgå denne klub, og Niko Kovac gav mig en følelse af, at jeg er vigtig for ham og for klubben, slutter Boateng sit interview med Bild af med. 

Annonce