Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boa Morte: Ønskede aldrig at skifte til West Ham

Af Mads Bye Marboe
08.02.2019 Kl. 19:54
Luis Boa Morte føler, at han blev tvunget ud af Fulham, da han i 2007 blev solgt til West Ham.

West Ham hentede i 2007 Luis Boa Morte for 6.8 millioner euro i Fulham, og portugiseren spillede siden 109 kampe for klubben, inden han skiftede til græsk fodbold.

I et interview med Mais Futebol fortæller Boa Morte dog, at det aldrig var af hans egen fri vilje, at han skiftede til The Hammers.

– Jeg skiftede til West Ham, som er en klub med mange fans, men det var ikke af egen fri vilje. Jeg havde ikke lyst til at forlade Fulham. Et år forinden kunne jeg være taget til Newcastle, men jeg ville ikke forcere det, siger han.

– Ejeren i Fulham besluttede sig for at sælge mig, og både Chris Coleman og jeg blev overrumplet. De accepterede West Hams forespørgsel. Som kaptajn mente jeg, at jeg fortjente mere tid til at overveje det.

Boa Morte har også været forbi Arsenal og Southampton i sin karriere, som sluttede i 2013.

Annonce