Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Betaler seks gange overpris: City er tæt på at signe sit tredje wonderkid på et halvt år

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2020 Kl. 20:30
Manchester City er tæt på at signe det 18-årige stortalent Facundo Pellistri fra Penarol.

Manchester City er seriøst interesseret og meget tæt på at signe Penarol-stortalentet Facundo Pellistri for €12 millioner plus bonusser på en femårig kontrakt.

Det skriver den pålidelige italienske journalist Pietro Balzano Prota og bekræfter dermed en rapport fra spanske Diario AS, som også fik det til at lyde som om, at en handel var tæt på forleden.

18-årige Pellistri anses som Uruguays måske største talent i øjeblikket, og The Citizens har efterhånden dannet en stærk tradition for at opsnappe nogle af de største sydamerikanske talenter tidligt.

Siden årsskiftet har man hentet de to talentfulde backs Yan Couto og Kluiverth Aguilar, og Pellistri ser ud til at blive det tredje.

Pellistri har spillet 25 kampe for Penarols førstehold og scoret et mål og lavet tre assists. Ifølge Transfermarkt har han en værdi på omkring €1,8 millioner i øjeblikket, men City er åbenbart parate til at betale op mod seks gange så meget for Pellistris store potentiale.

 

 

Annonce