Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Beskeden er overbragt: Arsenal-profil ønsker at forlade klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.11.2019 Kl. 15:09
Lucas Torreira har ifølge Sky Italia fortalt klubben, at han ønsker et skifte væk.

Adskillige italienske medier har gennem de seneste uger haft beretninger om, hvordan Lucas Torreira er "ulykkelig" i Arsenal.

Noget kunne tyde på, at der har været noget om det, for Sky Sports Italia-journalisten Antonio Russo skriver på sin Twitter-profil, at midtbanespilleren har fortalt The Gunners, at han ønsker at forlade klubben.

Ifølge Russo ønsker uruguayaneren faktisk at forlade Arsenal, så snart chancen byder sig til januar, men spørgsmålet er, om Londonklubben opfylder hans ønske.

For klubben ønsker angiveligt ikke at sælge Torreira og planlægger derfor et møde med spilleren og hans agent for at se, om man kan overtale ham til at blive.

Skal man tro andre, mindre pålidelige italienske medier, så skyldes Torreiras ønske om at forlade Arsenal manglen på spilletid og utilfredshed med Unai Emery, der denne sæson har valgt at bruge ham som central midtbanespiller i stedet for defensivt anker.

 

Annonce