Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Berbatov råder Werner til at fravælge PL: Den her klub er den rette

Af Pelle Rigtrup
06.04.2020 Kl. 13:23
Chelsea og Liverpool kædes flittigt sammen med Timo Werner, men tyskeren bør ifølge Dimitar Berbatov fravælge Premier League til fordel for en af verdens største klubber.

Timo Werner har de seneste sæsoner bombet mål ind på stribe for RB Leipzig, hvilket har medført massiv interesse fra større adresser. 

I England er især Chelsea og Liverpool blevet sat i forbindelse med angriberen, og et sommerskifte kan meget vel blive en realitet. 

Ifølge den tidligere Premier League-profil Dimitar Berbatov vil Werner dog gøre klogt i at fravælge bejlerne fra England til fordel for en af verdens største klubber: 

– Der har været en del rygter om interesse fra Bayern München, og i mine øjner ligner det et godt skifte for ham. Han kender ligaen, de kender ham, og det vil dermed være lettere for ham at vænne sig til de nye omgivelser, siger Berbatov til Betfair

– Det vil give mere mening for ham at skifte dertil end til England, hvor han formentlig skal bruge mere tid på at tilpasse sig. 

Berbatov kan dog også se en enkelt stor udfordring for Werner, hvis han vælger Bayern: 

– Hvis han skifter til Bayern, vil der være stor kamp om spilletiden. De har Lewandowski, Coman, Gnabry og i fremtiden måske også Sané, så der er mange spillere om få pladser. 

Annonce