AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:04:2019 20:24
Benitez’ fremtid i Newcastle er fortsat uvis

Rafael Benitez og Newcastle er endnu ikke nået til enighed om en kontraktforlængelse. Den forhenværende Liverpool-manager kræver, at Newcastle-ejeren, Mike Ashley, hiver det store checkhæfte frem i sommerens transfervindue.


Rafael Benitez er en ambitiøs træner, og han stiller sig ikke tilfreds med, at Newcastle i øjeblikket befinder sig på en 15. plads i Premier League.

 The Magpies kan endda blive overhalet af Southampton, når de to hold står ansigt til ansigt med hinanden om fem dage. Efter kampen har Southampton endda en kamp i baghånden.

En ambitiøs træner har selvsagt store ambitioner, og disse ambitioner håber Benitez på at indfri med hjælp fra klub-ejer Mike Ashley. Newcastle-træneren forlænger ikke sin kontrakt, før han får stillet midler til rådighed til sommerens transfervindue. Spanieren har en klar målsætning.

- Vi skal gøre en smule mere. Jeg siger ikke, at vi behøver at bruge 200 millioner pund, men vi skal gøre lidt mere. Hvis vi gør det rigtige, så kan vi konkurrere mod holdene fra syvende- til tolvtepladsen, siger Benitez ifølge Givemesport.

Manageren ser et klart potentiale i Newcastle.

- Vi har byen, vi har alt det potentiale, og alle i Newcastle supporter os, fortæller spanieren.

Benitez har dermed smidt bolden over på Mike Ashleys banehalvdel. Der skal penge på bordet, hvis klub-ejeren vil beholde den spanske manager.

Benitez har dog tidligere klaret sig med sparsomme midler. I selvsamme interview nævner spanieren, at han på et tidspunkt kun havde 17 millioner pund til rådighed som Liverpool-manager.

Alligevel formåede manageren at føre Liverpool til Champions League-titlen i 2005, og derudover lykkedes det ham at få holdet i Champions League-finalen i 2007, om end pengene også takte længere dengang.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED