Bendtners bog: En skideballe fra Thierry Henry - for mig var det en ære

I næste uge kommer Nicklas Bendtners bog 'Bendtner – Begge sider' på gaden.

Det er ikke unormalt, at medierne får bogen før udgivelse og får mulighed for at lave artikler med forskellige udpluk fra bogen, og det har The Guardian udnyttet.

I bogen fortæller han bl.a. om sin tid i Arsenal, og her fortæller han om en episode, hvor han fik Thierry Henry op i det røde felt, men det endte med en krammer.

– I maj 2015 kan jeg summe op på mit første år i Arsenal-trøjen. Efter Brady truede med at rive min kontrakt over, havde jeg gjort store fremskridt. Jeg havde scoret 12 mål i 18 kampe for U18-holdet og 5 mål for reserveholdet. Jeg begyndte at træne med førsteholdet, og nogle gange glemte jeg, at jeg var bare til prøvetræning hos de store drenge. 

– Under en træning spillede vi 11 mod 11 med maksimum to berøringer. Jeg så, at Henry tog tre berøringer, og jeg råbte: "Tre berøringer". Wengers assistent, Pat Rice, råbte tilbage: "Spil nu videre, for fanden". 

– Men Henry hørte mig. Han direkte mod mig og lagde sin finger på sin løber og sagde: "Schhh". Kort tid efter gjorde jeg det samme. Bolden ramte min hæk og derefter min tå, før jeg spillede videere. Det var i en bevægelse, men mod en akademispiller er det et frispark. Selvfølgelig. Jeg begyndte at klage og sagde, at det skulle være ens for alle.

– Henry bad mig om at holde kæft, og denne gang med mange bandeord. Og i bagklogskaben var det et godt råd. Men ikke dengang. Jeg råbte tilbage, at han skulle holde kæft. Han løb over til mig og konfronterer mig igen og siger alt muligt. Han tænker ikke på spillet bag ham.

– Ashley Cole og Sol Campbell involverede sig og sagde: "Spil videre Nicklas. Løb og hold kæft". Det gjorde jeg. Jeg blev overraskende rolig. Det er, hvad der sker, når en af verdens bedste angribere står foran en og skælder ud. Men det var ikke enden.

– Efter træning kom Henry over til mig. Vi begyndte at snakke. Først i omklædningsrummet og derefter i spillerloungen. Jeg vidste ikke, at han havde så mange ord i sig, men det har han. Det var en totimers snak om, hvad der kræves for at nå det punkt, man vil hen. For mig var det en ære. Det var sødt af ham, og han havde ikke brug for at gøre det. Jeg sugede alt til mig, og det endte med, at vi gav hinanden et kram.