Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Beløbet er højt: Kun Tottenham vil betale prisen for ombejlet dansker

Af Morten Bruun Jørgensen
24.06.2019 Kl. 14:55
Der er tilsyneladende kun én klub, der har vist velvilje til at betale den pris, Sampdoria kræver for Joachim Andersen.

Efter en stor sæson i Sampdoria er interessen for Joachim Andersen stukket helt af.

Den danske midterforsvarer er gennem de seneste mange måneder blevet sat i forbindelse med storklubber som Manchester United, Juventus og AC Milan, men lige nu lader det dog især til, at én klub har en god chance for at købe den 23-årige spiller.

Ifølge TuttoMercatoWeb er det således kun Tottenham, der er villige til at betale de 261 millioner kroner, Sampdoria forlanger for danskeren, som har gjort det ganske klart, at han vil skifte klub denne sommer.

Om det også ender med at blive Tottenham, der får fingrene i den lovende midterforsvarer med en fortid i FC Midtjylland og Twente, er ikke sikkert, men den engelske klub må altså formodes at stå med gode kort på hånden, selvom de aktuelle konkurrenter ventes at være Arsenal, Roma og Lyon.

Joachim Andersen missede U21 EM-slutrunden grundet en skade, men tidligere på året blev han for første gang udtaget til A-landsholdet. 

Annonce