Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Belgisk journalist afslører: Så meget vil Tielemans koste Liverpool

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.06.2021 Kl. 14:04
Liverpool er interesserede i at hente Leicesters midtbanestjerne Youri Tielemans, men det bliver ikke nogen billig fornøjelse. 485 millioner kroner for at være præcis.

Youri Tielemans er faldet rigtig godt til i Premier League, siden han ankom i januar 2019, og derfor er det ikke overraskende, at en klub som Liverpool godt kunne tænke sig at erhverve en spiller som ham.

Det har længe været bekendt, at The Reds synes om Tielemans kvaliteter, mens holdet tilmed mangler kvalitet på den centrale midtbane.

Ikke overraskende så bliver det dog usvigeligt dyrt at købe Tielemans fri fra sin kontrakt, hvilket afsløres af den belgiske journalist Sven Claes, der talte med Liverpool Echo.

– Det vil blive en svær beslutning for ham, tårene efter at vinde Årets Spiller (i Leicester) taler for sig selv.

– Hvis han spiller godt til EM, så forventer jeg, at han skifter, ja. Han er klar til en ny udfordring og tage et nyt skridt. Han har imponerende kvaliteter og en perfekt mentalitet, hvorfor United og en række spanske klubber tidligere har været ude efter ham.

Men hvad koster han så?

– Han havde det svært i Monaco, men Leicester troede på ham og har fundet den bedste side frem i Youri. Hvad han koster nu om dage? Leicester betalte i sin tid 45 millioner euro for ham, så jeg tænker omkring 65.

Dermed virker det endnu mere sandsynligt, at Liverpool, eller en anden interesseret, skal af med små 500 millioner kroner for at få fat i den ombejlede belgier.

24 årige Tielemans spillede alle 38 kampe for Leicester i sidste sæson blandt ande med seks ml og fire assists til følge.

Hans nuværende kontrakt med Leicester løber frem til 2023. 

Annonce