Bekymring hos United: Stor transfer kan falde til jorden

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Manchester United er angiveligt bekymrede for, at et udset skifte for FC Barcelonas Frenkie de Jong kan kollapse.
Â
Det skriver Daily Mirror.
Â
Hollænderen har været et af hovedemnerne hos United denne sommer, og klubbens nye manager, Erik ten Hag, synes meget villig for at få en genforening til at ske.
Â
United-ledelsen er dog bekymrede som følge af en række faktorer, der kan få handlen til at glippe.
Â
De Jong har tidligere udtrykt et ønske om at blive på Camp Nou, mens Barcelona-præsident, Joan Laporta, har fortalt, at De Jong ikke er til salg.
Â
På trods af Laportas synspunkt, så er United af den overbevisning, at en potentiel transfer kan glippe som følge af de lønninger, som Frenkie de Jong i øjeblikket har til gode hos FC Barcelona.
Â
En artikel slog for nylig fast, at FC Barcelona skylder den 25-årige hollænder over 17 millioner pund i løn og bonusser. Penge, som han gav afkald på i forbindelse med coronapandemien.
Â
De Jong, der har fire år tilbage af sin kontrakt med FC Barcelona, står aktuelt noteret for 138 optrædener for klubben.
Â
I torsdags var Chelsea-ejer Todd Boehly til møde i Barcelona, og her kunne han fortælle, at der var indgået en aftale mellem klubberne. Med hvilken spiller vides dog ikke på nuværende tidspunkt.