Bekræftet: Tottenham-profil ude i seks uger
Jan Vertonghen har været en vigtig del af Tottenhams defensiv denne sæson, som har lukket færrest mål ind i Premier League denne sæson – blot 14 mål i 21 kampe har de indkasseret.
Han måtte forlade banen i anden halvleg, da Tottenham i sidste weekend besejrede West Bromwich med 4-0.
TV-billederne viste hurtigt, at der var tale om en ankelskade, og efterfølgende berrettede Sky Sports, at der er tale om en skade på ledbåndende i anklen.
Nu har belgieren været igennem en scanning, og den har vist en skade, der holder ham ude i omegnen af seks uger. Det bekræfter Mauricio Pochettino på dagens pressemøde.
– Det så virkelig slemt ud, men scanningerne viste, at det ikke var som vi havde frygtet. Han er nok ude i seks uger, lyder det fra Pochettino.
Jan Vertonghen står derfor til at misse opgørene mod Manchester City, Sunderland, Middlesbrough, Liverpool samt de to Europa League-opgør mod Gent.