Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Stor regelændring bliver permanent

Af Emil Plovgaard
26.03.2022 Kl. 18:21
IFAB kan nu bekræfte, at ændringen bliver permanent.
I forbindelse med coronapandemien, der for alvor begyndte i Europa i foråret 2020, blev det vedtaget at give klubber lov til at benytte sig af i alt fem udskiftninger.
 
Officielt blev loven vedtaget i foråret 2020 for at lette presset i et tætpakket program.
 
Mens loven indtil for nylig var midlertidig, kan IFAB, som er organet, der bestemmer og håndhæver regler i fodboldverdenen – nu bekræfte, at regelændringen bliver gjort permanent.
 
 
Ændringen skal dog stadig ratificeret – som det hedder – til den årlige generalforsamling, der blev udskudt på grund af krigen i Ukraine, og som der endnu ikke er fundet en ny dato til.
 
Reglerne foreskriver dog ikke, at ligaerne skal benytte sig af den nye lovgivning, og det er dermed op til de enkelte ligaer at vælge at benytte sig af reglen, og det er ikke alle, der har gjort brug af den.
 
Premier League vendte tilbage til den gamle regel, der hedder tre udskiftninger, men eksempelvis Liverpool-træner Jürgen Klopp har været ude med stor kritik af den regel og er stor fortaler for de fem udskiftninger.
 
De mindre klubber er i særdeleshed imod regelændringen, som anses som en fordel for de større klubber.

 

Annonce